Guldsmeden gennemgår i løbet af sit liv en ’fuldstændig forvandling’:
fra guldsmedelarve i det mørke vand til flyvende insekt i lys og luft. Den lever en stor del af sit liv under vand, indtil den kravler på land, smider sin sidste ham og folder vingerne ud.

Før jeg startede denne blog, dukkede guldsmeden gentagne gange op viste sig for mig på forskellig vis.
Så længe jeg kan huske, har jeg haft en tiltrækning til dette smukke flyvende væsen. Stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af at den lever det meste af sit liv under vand, indtil den er klar til at gennemgå sidste stadie af sin forvandling og indtage luftens sfære.
Jeg elsker vandet. Vandet giver mig næring, liv og kraft. I vandet mærker jeg både min krop, min sjæl og min forbindelse til verden omkring mig.
Den kraft jeg henter i vandet, skal nu manifesteres i mit liv på land. Jeg er klar til at smide min sidste ham, folde mine vinger ud og flyve i lyset med luften under mine vinger.

Jeg har transformeret og forpuppet mig
jeg har været skjult og gemt

Jeg er brudt igennem gamle hamme og hylstre
for at finde min egen krop og form

Nu er jeg kommet til den fuldstændige forvandling
hvor vandets kraft bliver forenet med luftens lethed

Hvor dybets mørke
bliver gennemskinnet af himlens lys

Hvor jeg endelig kan sprede vingerne
og flyve på glædens vinger gennem et lysende liv

 

guldsmedens-fuldstaendige-forvandling